Ejerforeningen Egeparken · 2680 Solrød Strand

3_ejendommen_3.jpg

Parkeringsregler

Egeparkens beboere skal registrere deres nummerplade hos administrator. Husk at bruge gæstekort indtil registreringen af din nummerplade er bekræftet. Nummerplader slettes i systemet efter overdragelsesdatoen, hvis lejligheden sælges.
 
Der gives P-afgift til biler, der ikke er registreret, ikke har gæstekort eller som holder ureglementeret. Der skal holdes inden for de optegnede båse. Containere og brandveje må på ingen måde blokeres. Er der ingen ledige pladser i Egeparken, må man parkere et andet sted. Pladser med ladesymbol er kun for biler der er registreret som el-bil. Se yderligere oplysninger under "Ladebrik til el-biler".
 
Fysiske gæstekort skal være synlige i forruden, må ikke være kopieret, skal være udfyldt med kuglepen - ikke blyant - og der må ikke være rettet i datoen. Gæstekort gælder den påførte dato og til kl. 23.59 dagen efter. Login til online gæstekort fås hos administrator. Fysiske gæstekort bestilles hos viceværten. Husk at bestille i god tid – det kan ikke forventes, at de udleveres samme dag som de bestilles. Løber du tør, må du låne af naboer eller parkere andet sted.
 
Lastbiler samt større varevogne, påhængsvogne, campingvogne og lignende må kun parkeres efter forud indhentet skriftlig tilladelse fra bestyrelsen.
 
Vi gør opmærksom på at det er strengt forbudt at videregive P-tilladelser til beboere i Tjørnely. Opdages dette, bliver alle ens P-tilladelser inddraget.